Lys og bølger.

 

Bølgelængde er fra top til top : afgør farven/tonen.

Bølgetop

Bølgedal
Udbredelsesretning ------->

Amplitude: afgør hvor skarp/stærk

 

Bølgeegenskaber:

-Kan bøje om hjørner

-Gå igennem hinanden

-Interferere (blande sig) VIGTIG i målingen af bølgelængde 

-Reflektere
 

Lysbølge:

Når man normalt blander farver sammen vil farven blive mørkere og mørkere, men når farverne blander sig i lyset bliver det til hvidt lys istedet for sort. 

Jo større en bølge bliver, jo skarpere vil lyset være.

Lys opstår ved at der bliver sendt energi ind i et atom, som man kan se på billedet.

Når energien bliver sendt ind flytter elektronerne sig ud til ydre skaller,

men der vil de ikke være så de flytter sig tilbage igen, og så opstår der foton. Foton er lys, og efter

hvor manger skaller elektronet flytter sig ud bliver det anderledes farver.

Hvordan opstår lys?

For at forstå, hvordan lys opstår, skal vi se på et atom.
Her til højre ses en poppet udgave at et atom.

Inderst i atomet er der kernen, som består af protoner (positive)

og neutroner (neutrale).
Uden om bevæger elektronerne (negative) sig.

Partiklerne i kernen er meget større end elektronerne. De har ingen farve, selv om billedet viser det.

 

 

 

 

Vi skal ned og se på et enkelt atom for at forstå, hvordan lys opstår.

På tegningen har vi protonen inderst i kernen af atomet.

Uden om kernen bevæger elektronerne sig i elektronskallerne.

Hvis et atom tilføres energi, flytter elektronerne væk fra kernen,
ud i en skal længere væk, dvs. skal 2, 3, 4 osv.

 

 

 

 

Jo længere væk fra kernen elektronen ligger, jo mere energi er der lagret i atomet. Man siger, at atomet er "anslået"; atomet har oplagret energi.

Energien kan frigives, og det sker ved at elektronen hopper tilbage til deres ”grundposition” og dermed udsender en foton, et lysbundt. Det interessante er, at disse fotoner udsender lys i forskellige farver, alt efter hvor meget energi, de afgiver.

 

Denne model beskrev Einstein i 1900-tallet og han sammenfattede Huygens og Newtons teorier. Han mente at lys var bølgepakker – de bølgepakker vi i dag kalder fotoner. Vi kan derfor endnu ikke lave en endelig bekræftelse på, hvad lys egentlig er? Men vi kan konstatere, at forskellige lysfænomener til tider kan beskrives med bølger og til tider med partikler.

Frekvens:

Frekvens (f) er det antal bølgetoppe der fremkommer for hvert sekund.

Dvs. at frekvensen kan udregnes ved hjælp af formlen f =v/lambda, hvor:

                  v = er bølgens fart som her er lyset på 300.000 m/s

                  Lambda = bølgelængden, dvs fra bølgetop til bølgetop

 

Lambda, lysets bølgelængde: x*d/L 
D: 1/300
X: Afstanden ud til farven du skal måle

L: Afstanden fra lysboks til farven/væggen

 

Forsøg:
http://phet.colorado.edu/en/simulation/wave-interference

Lydbølge:
Trykbølge

Radiobølge

Elektromagnetiske bølger

 

Vandbølge:
Flytter energi

Farveblandinger:

Farveblanding på papir kender vi fra billedkunst. Vi ved at når vi blander to farver bliver den nye farve mørkere og mørkere jo mere maling vi kommer i blandingen. Hvis vi bliver ved med at blande farver vil vi til sidst stå med farven sort. Dette kalder vi subtraktiv farveblanding – som er pigmenter vi blander sammen.

Når vi blander lys, sker det modsatte. De farver vi blander bliver lysere og lysere og bliver vi ved med at blande farver med lys, står vi til sidst med et helt hvidt lys. Dette kalder vi additiv farveblanding!

Herunder ses grundfarverne inden for subtraktiv og additiv farveblanding: